|
Burschenschaft er det tyske ord for studenterforening,
og i det 18. og 19. århundrede var ordet »Burschen«
en ganske almindelig betegnelse for studenter. Studenterforeningerne
blomstrede frem i Tyskland i begyndelsen af det 19. århundrede.
Medlemmerne af studenterforeningerne kaldes Burschenschafter.
Studenterforeningerne var tæt knyttet til de første
tysk-nationale bevægelser, som blomstrede under krigene
mod Napoleon Bonaparte. Senere bredte ideen om studenterforeninger
sig til resten af verden, så der i dag ikke findes mange
prestigefyldte universiteter uden en studenterforening.
Alle studenterforeningerne bærer den dag i dag farver,
det vil sige at de ved forskellige arrangementer bærer
et farvet bånd samt en studenterhue. De fleste studenterforeninger
har bibeholdt de oprindelige farver, som er sort- rød
- gul.
De unge mandlige studerende var i første halvdel af
det 19. århundrede en meget stærk samfundsmæssig
kraft, især fordi det var i disse studenterforeningskredse
at fremtidens skikkelser, professorer, statsmænd osv. skulle
findes. Studenterforeningerne forenede nationalisme med liberalisme
og krævede en tysk selvstændig nation med en fri
forfatning kun for tyskere. Deres kamp mod det autoritære
og meget konservative tyske regeringssystem kulminerede med revolutionen
i 1848; de led dog nederlag i de følgende år. I
sidste del af det 19. århundrede ændrede studenterforeningerne
karakter og begyndte i stigende grad rent politisk at
blive en del af en mere konservativ retning, især under
Bismarcks regeringstid. Det var en konsekvens af socialismens
indmarch i verdenshistorien, en socialisme, som de bestemt
ikke brød sig om. Samtidig distancerede de sig mere og
mere fra det, de så som pøblen.
I de fleste studenterforeninger dyrkedes helterollen,
og medlemmerne duellerede tit mod hinanden ved de såkaldte
mansurer. En mansur er en traditionel fægtekamp,
der udkæmpes med skarpe våben efter strenge regler
mellem medlemmer af forskellige studenterforeninger. En studerende
uden snitsår i ansigtet efter en duel, var ikke
et rigtigt medlem. Det var efterhånden mere og mere nationalistiske,
autoritære og antisemitiske tanker, der florerede
i mange studenterforeninger i stedet for de tidligere liberale
og demokratiske tanker.
|