Hauptindex
Index Aufgabenindex Bestilling
 
 
SOPHIE SCHOLL
- Die letzten Tage
 

FORORD

SOPHIE SCHOLL - DIE LETZTEN TAGE har fra første dag fået em kolossal opmærksomhed på grund af dens tema, dens intensitet og dens stille dramatik. Det er ikke uden grund, at den har høstet et utal af priser - lige fra "Bester Film (Silber)", "Publikumspreis - Film des Jahres" til "Beste Hauptdarstellerin" og "Beste Regie". Det kalder på særlig opmærksomhed, når man tænker på den tid, filmen belyser, fordi netop perioden fra 1931 - 1945 i lang tid har været "glemt og gemt" af forskellige årsager. Set ud fra et tysk perspektiv er det et smerteligt møde med fortiden, selvom Sophie Scholl og hendes bror sammen med de andrer aktører i modstandsgruppen "Die Weisse Rose" også udviser den samvittighed og kritik, det nazistiske styre reagerede hyperallergisk på gennem love og forordninger samt den repressive tolerance, der var kendetegnende for den totalitære livsstil, der herskede i Tyskland. Filmen heroiserer ikke modstandsbevægelsen og forsøger ikke at fremstille dens aktører som helteagtige mennesker. Tværtimod viser den modstandsgruppens medlemmer som almindelige, eftertænksomme og samvittighedsfulde unge mennesker, der på grund af deres alder synes at være drevet af uforsigtighed, kådhed og ungdommeligt overmod. I løbet af filmen lærer vi dem at kende som mennesker, der bag deres mod også er bange og urolige over det, der forestår dem og deres kære, efter at de er blevet arresteret. Men filmen skildrer dem også som mennesker, der i deres integritet ikke går på kompromis med deres samvittighed. De er - repræsenteret især gennem Hans og Sophie Scholl - styret af en dybtfølt pligtetisk afstandtagen fra de overgreb mod mennesker, som det nazistiske styre udøver. Det er i mødet med dilemmaet mellem en pligtetisk og nytteetisk livsopfattelse, at filmen besidder sin universelle menneskelige dramatik. Den holder tilskueren tryllebundet til de lange forhørsscener, som især Sophie Scholl udsættes for. På trods af opfattelsen af flyvebladene som en alvorlig forbrydelse i nazistisk optik kan forhørslederen Mohr ikke skjule sin beundring for søskendeparret Scholls principfasthed og troskab mod deres ideer. Det får ham til at udtale: "Solche Leute braucht Deutschland eigentlich. Man müsste euch halt gründlich umerziehen." Det er i dette etiske dilemma, at vi i dag kan hente inspiration til at stå fast ved og forsvare demokratiet og dets værdier. Netop de værdier, der viser respekt for alle mennesker på tværs af konfession, evner, etniske tilhørsforhold og politiske holdninger, udgør den humanistiske trosbekendelse, som Hans og Sophie Scholl bygger på i deres pacifistiske kamp mod nazismens menneskeopfattelse.
Ud over dette giver filmen et dybt indblik i nazismens værdigrundlag og den viser gennem de mange personer, der optræder i den, hvordan det enkelte menneske bliver klemt, hvis det gør oprør. Modstanden og ubehaget ved dette værdigrundlag antydes gennem hvisken, stilhed, skraben med fødderne og gennem personernes mimik, der afspejler deres afmagt og udstiller deres medløben. Men vi ser også prisen for den civilcourage, som personerne omkring flyvebladene må betale.
SOPHIE SCHOLL - DIE LETZTEN TAGE er en intens film om den unge studine, Sophie Scholl, og hendes bror, Hans Scholl, der bliver arrresteret efter at have uddelt flyveblade på universitetet i München. Filmen følger Sophie Scholl under de dage lange forhør af forhørslederen, Robert Mohr.
SOPHIE SCHOLL - DIE LETZTEN TAGE er en barsk, men meget følsom og betagende beretning om de sidse 6 dage i Sophie Scholls liv, fra den 17. til 22. februar 1943. Med overbevisning og livsstyrke viser den unge modstandskvinde en beundringsværdig civilcourage i kampen mod nationalsocialismens voldsregime og den undertrykkelse af anderledes tænkende mennesker.
SOPHIE SCHOLL - DIE LETZTEN TAGE vækker en fortrængt del af den tyske historie til live igen med et forfriskende, sensibelt og uforkrampet blik på den næsten myteagtige figur, Sophie Scholl. Hun skildres som en altruistisk person, der sætter sit liv på spil for sine idealer. Sophie Scholl optræder med sin tilståelse som beskytter for de andre medlemmer af "Die Weiße Rose", selvom hun har mulighed for at redde sit eget liv. Filmen og drejebogen holder sig strengt til de historiske fakta, sådan som de fremgår af den originale forhørsprotokol. På den måde fremstår filmen som en autentisk kamp mod undertrykkelse. Filmen har et dokumentaristisk præg, der rammer den moderne læser og tilskuer gennem den ufravigelige og ubetingede kamp for menneskelige grundværdier.
Bogen, der er rigt illustreret med biklleder fra filmen, er tæt glosseret, og der er en hjemmeside med forslag til opgaver i formeindelse med arbejdet med drejebog og film. Manuskript og film er en oplagt mulighed for tværfagligt samarbejde med fx historie, samfundsfag og psykologi.
Bogen henvender sig til elever, der har tysk som fortsættersprog på B- og A-niveau fra 2. semester i stx, hhx, htx samt hf.