FORORD
- Lola rennt er en anderledes actionfilm, ein
romantisch-philosophischer ActionLiebes-ExperimentalThriller
som regissøren Tom Tykwer kalder filmen i interviewet
bag i bogen. Og Lola rennt er et vellykket filmisk
eksperiment. Filmen er blevet betegnet som en af de største
tyske filmiske succeser i nyere tid. Det har bl.a. fået
mange kritikere til at kalde Lola rennt et mageløst
visuelt festfyrværkeri, der benytter hele arsenalet af
filmiske virkemidler. Bogen består af tekst og billeder.
Genrerne blandes hos Tom Tykwer i forsøget på at
indkredse de universelle temaer: tid, tilfælde og skæbne.
Im Vordergrund stehen immer Notwendigkeiten der Handlung,
im Hintergrund steht ein Modell über Kausalität, über
Weltkonzepte, über die Macht des Zufalls und des Schicksals.
Filmen er et moderne eventyr og billede på det moderne
menneskes livsbetingelser i vor tids risikosamfund, som sociologen
Ulrick Beck beskiver således: Vi tager det som en
udfordring, at vi ikke får en færdiglavet identitet
serveret på et fad. I dag må vi hver især opfinde
vores egen personlighed. Du er en kunstner i dit eget liv, du
kan forandre det i forhold til andre.
For tilskueren er Lola rennt en medrivende og spændende
oplevelse, et spil om liv og død, i fuld fart. Filmen
er en novellefilm, en historie over tre episoder om, hvad der
kan ske, når Lolas kæreste, Manni, har rodet sig
ind i noget, han ikke kan klare og Lola så blot har 20
minutter til at skaffe DM 100.000. For Lola betyder det, at hun
må løbe og løbe. Hertil hører en filmmusik,
der fremkalder en næsten uafbrudt stakkatoagtig rytme.
Hver episode starter fra en ny synsvinkel og udfaldet af episoderne
er afhængig af sekunders tidsforskydning og de valg, Lola
træffer undervejs gennem Berlins gader for at redde sin
Manni. Også bipersonerne udvikler i hver episode en selvstændig
og stærk historie.
Lola rennt er mere end underholdning. Det er eine
wilde Jagd mit Nachwirkungen, som rækker ud over
det legende ind i det filosofiske. Filmen er postmodernistisk
med et vertikalt menneske- og verdenssyn. Den beskæftiger
sig med livets store og små spørgsmål og focuserer
på tiden som begreb, eksistentielle valg og menneskelige
værdier: kærlighed og lidenskab som de måske
eneste blivende elementer i en forjaget verden, hvor tilfældet
får langt mere afgørende konsekvenser, end man ønsker
at tro.
- Til Lola rennt hører en hjemmeside med
opgaver til tekst og film sammen med yderligere perspektiverende
links til film, musik, anmeldelser, sagprosa etc. Der er desuden
oversættelser og kommenteringsopgaver, som kan supplere
det mundtlige arbejde med film og drejebog. Opgaverne kan frit
downloades fra Tyskforlagets hjemmesider: www.tyskforlaget.dk
Lola rennt er så tæt gloseret, at den
kan læses fra slutningen af 1. g, 1. hf., men vi anbefaler
drejebog og film til 2. år på fortsættersprog
og på højniveau samt tilsvarende niveauer i handelsskolen,
på HTX og i voksenundervisningen. Deruodover vil den kunne
inddrages i tværfagligt samarbejde eller projektarbejde
med fx film, musik, filosofi og samfundsfag.
Filmen med skolelicens er tekstet med tyske undertekster.
København, Silkeborg og Greve, december 1999
Susanne Vestergaard, Bente Gravgaard og Erik Wikkelsø
Pedersen