FORORD

"Jenseits der Stille"


En tysk debutfilm med Oscarnominering om frigørelse fra forældrene og om at finde sig selv er et oplagt materiale at arbejde med i tyskundervisningen. At filmens konkrete historie giver et indblik i en verden, de færreste kender til: nemlig de døves, gør den yderligere interessant.
Det foreliggende undervisningsmateriale består primært af drejebogen til „Jenseits der Stille“, med arbejdstitlen „Klang der Stille”. Instruktøren, Caroline Link (f. 1964), har skrevet en introduktion om sit arbejde med filmen. Herudover indeholder bogen perspektiverende artikler på tysk og dansk om væsentlige aspekter af filmen. Tyskfagets krav om læsning af sagprosatekster kan i forbindelse med denne udgivelse tilgodeses af Anne Beeckens artikel ”Erwachsenwerden”. Den belyser vanskelighederne i en familie ved de unges frigørelsesproces. I artiklen ”Liebe ohne Worte. Ein fast hörloses Interview” fra Spiegel-Spezial fortæller et delvis døvt ægtepar med hørende børn om deres liv. Af artikler på dansk indeholder udgivelsen en artikel af Henrik Goldschmidt. Han skriver om baggrunden for og karakteristiske træk ved den jødiske Klezmermusik, som kommer til at spille en afgørende rolle for hovedpersonen, Lara. Maj-Britt Lilholt giver i sin artikel et værktøj til filmanalyse. En liste over filmterminologiske udtryk på tysk og dansk kan hentes på Tyskforlagets hjemmeside (http://www.tyskforlaget.dk). Disse perspektiverende artikler kan benyttes til tværfagligt samarbejde med henholdsvis psykologi, musik og film.
I bogen vil man imidlertid kigge forgæves efter opgaver til materialet. Opgaver vil kunne downloades fra Tyskforlagets hjemmeside eller bestilles til fri kopiering (for kr. 50,00 inkl. moms + forsendelse) hos Tyskforlaget. Intentionen er, at denne hjemmeside kommer til at fungere som en dynamisk idebank, hvor man kan hente og bearbejde arbejdsopgaver og selv videregive gode forslag.
Tyskforlagets hjemmeside indeholder desuden links og internetadresser til diverse spændende steder på internettet for dem, som har lyst til at arbejde med IT. Der er links til filmens tilblivelseshistorie og til teamet bag filmen. Andre adresser linker f.eks. til filmanmeldelser og anden omtale af filmen, døveorganisationer, tegnsprogsalfabet, Giora Feidman og Klezmer-musikken.
Drejebogen er redigeret, således at der er overensstemmelse med filmens talte replikker. I opsætningen skelnes mellem replikker i rent tegnsprog. De er sat med gråt, mens replikker, som bliver artikuleret, er sat med sort.
Gloseringen er fyldig. Materialet som helhed kan anvendes på flere måder alt efter niveau og interesser. Selve drejebogen er letlæselig og kan anvendes efter 2-3 års tyskundervisning. I 1.g og 1.hf er det muligt at læse drejebogen meget tidligt, på begynderhold kan den med fordel anvendes på 2.år. I 2.g er der mere varierede muligheder. Man kan f.eks. koncentrere sig om filmen, undlade at læse hele drejebogen, men udvælge nogle af hovedscenerne til bearbejdning af filmens grundlæggende problemstillinger og konflikter. Derefter kan eleverne arbejde med de perspektiverende artikler og/eller gå på nettet og ud fra dette materialet udarbejde oplæg og opgaver.

En stor tak til May-Britt Prahm for gode råd om gloseringen af drejebogen, til Franz Dwertmann for sin hjælp og interesse og til Tyskforlaget for et godt og inspirerende samarbejde.

Hellerup, maj 1999
Maja Mølholm