Hauptindex
Index Aufgabenindex Bestellung
 
 
Generationen
- Beobachtungen über Deutschland
 
FORORD


Da Tyskland i sommeren 2006 var værtsland ved VM i fodbold, så man pludselig farverne sort, rød og gylden overalt i det offentlige rum. De mange tyske flag havde intet at gøre med tidligere tiders militante patriotisme. Der var højst tale om en form for harmløs Partypatriotismus. Det blev med et slag klart for de fleste - både i det traditionelt tysklandsskeptiske udland og ikke mindst for tyskerne selv - at Tyskland skal betragtes med et nyt blik. Den optik, man i det forrige århundrede var vant til at anlægge på Tyskland som et slags sygt, europæisk særtilfælde, der var henvist til Vergangenheitsbewältigung på ubestemt tid, skal revideres. Meget kort fortalt skal dagens Tyskland opfattes som et helt almindeligt europæisk land. Deraf overskriften Normalität på antologiens første afsnit.

Karl Mannheim, grundlæggeren af den klassiske sociologi, anskuede samfundets kulturelle forskelle som generationsmæssige forskelle, som er lige så vigtige som f.eks. klasseforskelle. Historiske erfaringer, der gøres på samme stadium i livet - f.eks. oprør og krige eller for den sags skyld en stor, sportslig oplevelse - bidrager til at give en generation en fælles identitet. Karl Mannheim kaldte sådanne fælles erfaringer for Generationserlebnisse. Forestillingen om visse fællestræk med hensyn til holdninger, adfærd og normer hos mennesker, der tilhører samme generation, er også omdrejningspunktet i Generationen. Beobachtungen über Deutschland.

Undertiden forkaster en generation højlydt forældregenerationens erfaringer. Det mest spektakulære, nyere eksempel er nok ungdomsoprøret i 1968. Under overskriften Rebellion er der udvalgt en række tekster, der har den tyske udgave af 1968, som af velkendte historiske grunde fik en særlig radikal form, som tema: fra tilblivelsen af Ulrike Meinhofs berømte klummer i tressertidsskriftet Konkret, her set gennem datteren Bettina Röhls barneøjne, til de berygtede RAF-Erklärungen.

Det er dog ikke enhver generation, der kommer til at stå i et oprørsk forhold til den foregående. Den første vesttyske efterkrigsgeneration havde travlt med at tilpasse sig den nye virkelighed, der opstod via Marshall-hjælpen, få år efter landet havde ligget i ruiner. Mange forfattere og intellektuelle, f.eks. Heinrich Böll og Hans Magnus Enzensberger, iagttog dog det tyske Wirtschaftswunder med dets Wohlstandswellen med skepsis eller resignation.

Heller ikke generationen efter 68-generationen var udpræget rebelsk. Efter den store oprørsgeneration ledte en generation af postmoderne, vesttyske ironikere i 1980'erne efter deres helt egen identitet. Florian Illies mener i sin generationsbibel, Generation Golf, som Generationen. Beobachtungen über Deutschland naturligvis indeholder et uddrag fra, at finde svaret i en Golf Cabriolet.

Et kapitel for sig er selvsagt de 40 år, hvor Tyskland var delt. Tre af teksterne i Generationen. Beobachtungen über Deutschland har det delte Tyskland som tema. I hvilket omfang udvikledes en særlig DDR-mentalitet? Kan man kalde den sidste generation, der voksede op i den hedengangne Arbejder- og Bondestat, for en slags »Generation Trabant«? Jana Simon undersøger spørgsmålet i Madame Ceaucescus Schuhe og når frem til det overraskende svar, at hun først bliver bevidst om sin særlige DDR-identitet efter Murens fald.

Selvom dagens Tyskland altså skal betragtes som et helt normalt land, kommer man ikke udenom, at der inden for de sidste 100 år er udgået to verdenskrige fra Tyskland. Disse var naturligvis afgørende Generationserlebnisse for de samtidige unges identitetsdannelse. I afsnittet Krieg(e) er der udvalgt uddrag af to markante tekster, der tematiserer de to verdenskrige: Im Westen nichts Neues og Das Boot. Stefan Zweigs erindringsbog, Die Welt von Gestern, er på en vis måde bindeleddet til et ældre ungdomsoprør, idet Zweig fra sit sydamerikanske eksil midt under den anden verdenskrig kigger tilbage på sin ungdoms Wien, hvor en lang række unge, nyskabende kunstnere gjorde Wien til verdens absolutte, kulturelle metropol.

Fællesnævneren for de ældste tre tekster i Generationen. Beobachtungen über Deutschland er ordet Konflikte. Heinrich Heine befandt sig, i lighed med Stefan Zweig, i eksil, da han skrev Der deutsche Michel. Som emigrant, jøde og kosmopolitisk verdensborger havde han et konfliktfyldt forhold til sit tyske fædreland. For den kvindelige forfatter Annette von Droste-Hülshoff lå konflikten et andet sted. I sit digt Am Turme giver hun udtryk for en konflikt med de herskende (køns)konventioner. Endelig er Goethes unge Weltschmerz-ramte Werther i konflikt med hele verden og sig selv. Egentlig et passende tema for verdens første, moderne roman.

Som det fremgår, er der benyttet en omvendt kronologi i Generationen. Beobachtungen über Deutschland. I hvert afsnit (undtagen det sidste) er der mindst en sang og relevante illustrationer. Der er tilstræbt en tematisk enhed i de enkelte generationsnedslag. Selvsagt opnås denne enhed ikke i alle tilfælde optimalt. Det afgørende kriterium for udvælgelsen af teksterne er da også - ud over generationsaspektet - at de er af høj kvalitet.

Ud over den kronologiske læsning lægger flere af teksterne også op til en læsning på tværs af generationerne. F.eks. tematiserer Im Westen, Madame Ceaucescus Schuhe og Liebe zwischen Ost und West alle forholdet mellem de to tyske stater. Die Welt von Gestern, Im Westen nichts Neues og Ein Lehrer kunne læses under overskriften »Skole«; osv.

Teksterne i Generationen. Beobachtungen über Deutschland er gloseret så tæt, at langt de fleste uden videre kan anvendes på B-niveau i stx, htx og hf. De ældste tekster bør nok først læses på A-niveau.

Til Generationen. Beobachtungen über Deutschland er der udarbejdet en hjemmeside med arbejdsspørgsmål, links og realkommentarer. Hermed kan forståelsen af den historiske kontekst for de enkelte generationer uddybes og perspektiveres.

Kolding, efteråret 2008
Mikael Busch og Niels Thøgersen