Hauptindex
Index Aufgabenindex Preisinformation
 
 
Ende der Unschuld
 
Vorwort


»Ende der Unschuld - Über Macht und Ohnmacht der Naturwissenschaft« indeholder 14 tekster, der hver på sin måde berører naturvidenskabelige emner. Ud over den naturvidenskabelige vinkel giver en række af teksterne også indblik i aspekter af tysk historie.

Teksterne er samlet i fire afsnit i omvendt kronologisk rækkefølge under overskrifterne Machtspiele, Verantwortung, Entdeckungen og Weltbilder.

Juli Zeh skildrer i uddraget af romanen Schilf to fysikeres rivalisering. Denne tekst har som den eneste i antologien ingen relation til historiske begivenheder eller personer.
I uddraget af Wolfgang Menges manuskript til filmen Ende der Unschuld er emnet Otto Hahns spaltning af uranatomet i 1938 og en række fysikeres overvejelser i forbindelse med arbejdet med udviklingen af en atombombe i de følgende år. Uranprojektet gjorde ikke Tyskland til en atommagt. I den sidste del af teksten rettes blikket mod de samme tyske fysikere, der i sommeren 1945 var interneret i Farm Hall i England, hvor de blev forhørt om, hvem der vidste, sagde eller foretog sig noget på forskellige tidspunkter. I uddraget fra Der Teil und das Ganze giver Werner Heisenberg sin version af mødet med Niels Bohr i København i oktober 1941. Albert Einstein fremlægger i Zur Abschaffung der Kriegsgefahr begrundelsen for sin støtte til amerikanernes udvikling af atombomben.

Videnskabens ansvar er genstand for Clara Habers overvejelser i Sabine Friedrichs roman Immerwahr. Som en af de første kvindelige kemikere i Tyskland kunne hun på nærmeste hold følge sin mands, den senere nobelprismodtager Fritz Habers, rolle i udviklingen af giftgas som et kampmiddel i 1. Verdenskrig. Clara Haber kunne ikke leve videre med sin viden om giftgassens grusomme virkninger, der skildres i afsnittet fra Erich Maria Remarques Im Westen nichts Neues.

Matematikeren og astronomen Carl Friedrich Gauß havde fokus på at opdage nye metoder og ny erkendelse, hvilket Daniel Kehlmann har skildret i Die Vermessung der Welt. Gennem sin erfaring fra landmåling får Gauß inspiration til sin lærebog om talteori Disquisitiones Arithmeticae. Hvor langt matematikken er nået ved indgangen til det 20. århundrede, gør David Hilbert status over i sin tale om Mathematische Probleme på den internationale matematikerkongres i Paris i 1900.

I Leben des Galilei skildrer Bertolt Brecht nogle af de iagttagelser, der i begyndelsen af 1600-tallet fører frem til det nye verdensbillede, som Friedrich Engels kommenterer i Das neue Zeitalter.

Teksterne er gloseret tæt og vil kunne anvendes fra 2g. Der vil være gode muligheder for at inddrage teksterne i tværfaglige forløb med naturvidenskabelige og andre fag samt i almen studieforberedelse.

På bogens hjemmeside på www.tyskforlaget.dk findes der arbejdsspørgsmål til alle tekster samt links og realkommentarer.

 

Kolding, november 2012

Niels Thøgersen