Hauptindex
Index Aufgabenindex Bestellung
 
 
EIN- UND REINFÄLLE
 
VORWORT
 


Ernst Wilhelm Heine, født i Berlin 1940, har arbejdet som arkitekt, men han mestrer uovertruffet det makabre og den sorte humor. Den store svejtsiske dramatiker Friedrich Dürrenmatt har formuleret opskriften: »Eine Geschichte ist erst dann zu Ende gedacht, wenn sie ihre schlimmstmögliche Wendung genommen hat.« (Dürrenmatt: »21 Punkte zu den Physikern; Punkt 3«) Hos Dürrenmatt sker dette i kraft af tilfældet, mens det hos E.W. Heine sker i kraft af forfatterens indfald. Og i den forstand er Heines historier tænkt til ende. På et passende tidspunkt må man nok stille spørgsmålet, hvorfor de mon skal tage denne vending – hvis spørgsmålet da ikke kommer af sig selv. Det er der ret gode chancer for med den foreslåede, elevcentrerede arbejdsform, i hvert fald er det sket i de to klasser, hvor teksterne er afprøvet, og også i forbindelse med den afsluttende skriveopgave er det oplagt at komme ind på emnet. – Derimod kommer eleverne nok ikke af sig selv på at udforske forskellene i forhold til Dürrenmatt.

Ernst Wilhelm Heine er ikke så kendt i Danmark, men i hvert fald »Telefonseelsorge« bliver læst enkelte steder. De fleste tekster, som her er valgt, stammer fra »Kinkerlitzchen«, og den titel viser jo, hvor lidt højtideligt man bør tage teksterne.

Fagets tradition foreskriver alvorlige og dybsindige tekster, og det kan der være mange gode grunde til – bl.a. kræver det en betydelig indsats af eleverne at læse en tysk tekst og de skal derfor have fuld valuta for indsatsen. Det får de også her, idet teksterne alle er spændende. Teksterne er tilmed så korte, underholdende og mundrette, at arbejdsindsatsen er langt mere overskuelig. Desuden har Bettine Marott indlæst teksterne, se vedlagte CD. De første tekster er indtalt i et tempo, som svarer til hovedparten af de lyttetekster, eleverne kender fra folkeskolen; de senere nærmer sig naturligt taletempo.

Bogen med tilhørende materialer er i høj grad ment som et bud på overgangsproblematikken – det svælg der er mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne, fordi folkeskolen overvejende bruger lærebogstekster skrevet af danskere eller forenklede versioner af tekster. Netop det er ikke tilladt i ungdomsuddannelserne! Som altid i tysk er også her forfatterens leg med sproget en svær øvelse for eleverne, så det tilrådes at lade eleverne lave mange af den slags øvelser, som før læsningen sigter på omformulering af »elegante passager«. Den nødvendige sproglige ballast forsøger vi således at give eleverne ved tekstforenklingsopgaver samt ved stor opmærksomhed på gloseindlæring (under afprøvning med egne elever blev dette behov igen understreget), udstrakt brug af lyd og mange chancer for udvikling af mundtlig sprogfærdighed. De grammatiske opgaver er tiltænkt rollen som støttefunktion (læseforståelse og hjælp til at skrue simple sætninger rigtigt sammen).

I denne overgangsfase ser vi det som en fordel, at teksterne kun i mindre omfang lægger op til en fortolkning, som eleverne endnu ikke helt magter sprogligt. Der er til teksterne udarbejdet omfattende forslag til elevaktiverende arbejdsformer, som både omfatter grammatik, træning af ordforråd, aktiv lytning – og medskabende aktiviteter, der især sigter på mundtlig sprogfærdighed. Arbejdsopgaverne har hentet inspiration i nyere metoder som Cooperative Learning, Collaborative Learning og Sprachlernstationen. Nogle opgaver er trykt med i bogen, fordi de er ment som »Einstieg«; i andre tilfælde henvises der til websiderne, men under alle omstændigheder kan alt det, som er beregnet til at skrive på, printes ud, og alle arbejdsskridt er markeret i bogen. »W« foran et nummer (fx W-0-0-1) henviser altså til et filnavn på hjemmesiden.

Det ligger i konceptet at arbejde med faste grupper i et stykke tid. Firemandsgrupper kan nemt opdeles i par og individer. Og det er et rigtig godt princip i Cooperative Learning at lære eleverne at tale uafbrudt i x-antal sekunder, herunder lade dem indflette enkelte danske ord, når det ikke går på anden vis, og straks slå over i tysk igen. Den/de lyttende skriver disse ord op og slår dem op på et passende tidspunkt. På nettet finder man nemt gratis timere, fx i form af javascript.

Desuden er det nærliggende at »vende bunden i vejret«: arbejde med sprog- eller lytteopgaver som lektie og læse tekster i timerne – med arbejdsformer, som på flere måder tilstræber synergi. Der er derfor medtænkt en før-fase (fx 1-0), en hovedaktivitet (fx 1-1) og efterbehandling (fx 1-2). Teksterne har spændende persontegninger, de tager udgangspunkt i tendenser i vores tid og lægger op til interessante diskussioner (som man også bør bygge op til). Eleverne lærer desuden noget om tyske forhold – i øjenhøjde.

På spørgsmålet, om disse historier har noget at gøre i tyskundervisningen, bliver svaret som i reklamerne: »Ja, du darfst« (og med tilføjelsen: »aber nicht zu oft!«). For der bør vel nok kunne blive plads til disse små tekster – nogle inden studieretningerne går i gang, andre som afveksling i det daglige arbejde? De kan desuden anbefales, hvis der er brug for, at eleverne skruer op for kommunikationen eller får basale færdigheder genopfrisket på en medrivende måde.

Teksterne er i skoleåret 2009-2010 afprøvet på Middelfart Gymnasium & HF. En stor tak for korrekturlæsning til tidligere rejselektor Gudrun Wagner, Stuttgart. Endelig ønsker vi at takke Erik Wikkelsø for inspiration og grundighed i forbindelse med udarbejdelse af bogen – det har krævet et stort overblik. Og hermed ønsker vi rigtig god fornøjelse!

Middelfart 2010
Team Økoline, alias Viggo B. Quist & Bettine Marott