Hauptindex
Index Bestellung Preisinformation
 
 
Der Baader Meinhof Komplex
 
 
VORWORT


»Der Baader-Meinhof-Komplex«
– historien om terrorismen i Tyskland

Sommeren 1967. Mens der er studenteruroligheder i Vestberlin, slapper det liberale og oplyste nordtyske borgerskab af på Sylt. Klaus Röhl, udgiveren af det venstreintellektuelle tidsskrift »Konkret«, og hans unge ægtefælle, stjerneskribenten Ulrike Meinhof, kaster glans over sommerens sammenkomster på den frisiske ferieø. Parrets næsten fem år gamle tvillingedøtre lever tilsyneladende en sorgløs tilværelse i trygge rammer.

10 år senere – efteråret 1977: »Rote Armee Fraktions« (RAF) »Offensive 77« er slået aldeles fejl. Krisestaben omkring Forbundskansler Helmut Schmidt lod sig ikke presse til at frigive de fængslede terrorister fra RAF’s grundlæggergeneration. Selvom et netværk af terrorister fra RAF’s såkaldte anden generation havde bortført formanden for de tyske arbejdsgiverforeninger, Hanns-Martin Schleyer, stod krisestaben fast. Der forhandles ikke med terrorister – i hvert fald kun på skrømt. Efter en spektakulær befrielse af passagererne på Lufthansa-flyet »Landshut« – en kynisk flykapring skulle lægge yderligere pres på den forbundstyske statsmagt – begår topterroristerne Andreas Baader, Gudrun Ensslin og Jan-Carl Raspe koordineret selvmord i deres celler i det monstrøse og flugtsikre fængsel i Stuttgart-Stammheim. RAF har lidt sit afgørende militære nederlag. Ulrike Meinhof, RAF’s chefideolog, havde dog allerede året forinden taget sit eget liv.

Men hvad skete der i de ti mellemliggende år? Hvordan opstod terrorismen i Tyskland? Hvordan kunne en lang række unge, venstreorienterede studerende udvikle sig til kyniske mordere? Hvorfor var (u)forholdsmæssigt mange af dem kvinder? Og det mest gådefulde spørgsmål af dem alle: Hvordan kunne Ulrike Meinhof, en talentfuld og samvittighedsfuld skribent, vælge at forlade sine tvillingedøtre for at tage skridtet ud over den afgrund, der i terrorist- og sympatisørkredse gik under betegnelsen »væbnet kamp«? Disse og mange andre spørgsmål belyses i Bernd Eichinger og Uli Edels effektive storfilm »Der Baader- Meinhof-Komplex«, som bygger på Stefan Austs journalistiske hovedværk af samme navn.

Selvfølgelig er ikke alle lige begejstrede for filmen. Fx kritiserer Bettina Röhl, den ene af Klaus Röhls/Ulrike Meinhofs tvillingedøtre, filmen for ikke at interessere sig tilstrækkeligt for terrorismens ofre – herunder hende selv. Hvor relevant denne kritik end måtte forekomme, siger det sig selv, at en film, der skildrer enkeltpersoners udvikling – i dette tilfælde mennesker, der udvikler sig til terrorister – nødvendigvis må indebære en vis identifikation med disse personer. Ellers ville det sandsynligvis være en dårlig film.

»Der Baader-Meinhof-Komplex« er langtfra den første tyske spillefilm, der tematiserer terrorismen i Tyskland, men den er én af de mest afbalancerede og helstøbte. For unge mennesker, som ikke har forhåndskendskab til emnet, er drejebogen og filmen en meget fin introduktion til et uhyre komplekst afsnit af Forbundsrepublikkens historie.

Drejebogen til filmen er glosseret så tæt, at den kan anvendes på B-niveau i de gymnasiale uddannelser. Det faglige udbytte vil dog formentlig være størst, hvis teksten inddrages i et af de sidste emner, måske endda det sidste. Emneover-skriften kunne eksempelvis være »Rebellion«. Det er en selvfølge – længden taget i betragtning – at der kun læses et passende langt uddrag, alt efter det valgte fokus. Drejebogen kan selvsagt også benyttes på A-niveau, idet der her måske læses et mere fyldigt uddrag.

Der er udarbejdet en hjemmeside til udgivelsen, hvor tekstnære spørgsmål suppleres med forskellige andre typer opgaver.

Kolding og Greve, 2011
Mikael Busch og Erik Wikkelsø